Glædelig jul! – bliver der sagt millioner af gange her i december – bare af os, der er danske.
- Eller god jul – eller velsignet jul. Og hvad man nu siger er vel lidt afhængig af, hvem man er.

Men hvad mener vi egentlig med det??

Gode og varme oplevelser – Det er jo alt det, der kan skabe noget varme og noget lys inde i vores tanker – Ja, i vore hjerter. For vi ser og hører og oplever jo så meget, der kan skabe kulde og mørke i tankerne, at vi nogen gange godt kan have behov for, at der bliver skruet op for de varme oplevelser.Så varme og positive oplevelser -- er vel det vi egentlig mener hvad enten vi nu siger: god jul, glædelig jul eller velsignet jul.

Men det sidste – en velsignet jul – det udtryk bruges vist ikke helt så meget. Men vi går sådan set også og velsigner hinanden - både i tide og i utide.

Hvad der menes med dette at velsigne?

For mange vil vel med rette mene, at det at blive velsignet, det er noget man gør i kirken – der lyder velsignelsesord både i Gudstjeneste, ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Og det, der sker ved sådanne lejligheder, skrives der mange e teologiske udredninger om.

Her skal blot konstateres – at velsignelse betyder, at den dybeste mening med lille mig og mit medmenneske er, at der skal være liv og vækst i mig og omkring mig. Og liv og vækst skabes af lys og varme.

Her i december siger vi ofte: god jul – eller velsignet jul –

Og fra vores hverdag kan jeg nævne mange flere velsignelser: Goddag, det er hyggeligt at se digFarvel og ha’ det godt. Held og lykke med din eksamen´Kom nu godt hjemha’ en god sommerglædelig jul Nogle af de gode gamle ord, som jo varmer en smule, - selv om det måske nogle gange kan blive til klicheer – fordi man måske bare fyrer det af uden at tænke over hvad man siger. Men det hører dog med til det man kalder god omgangstone. Og hvor der er en god omgangstone, er der som regel også menneskelig varme. Når der bliver sagt nogle gode ord til én føler man, at man lever og vokser lidt – sådan altså i det indre.

Men mens velsignelsesordene i kirken står fast, så er de gode ord til hilsen i det daglige jo under vel nærmest konstant forandring.

Nogle af de ord jeg nævnte før er jo i mange situationer afløst/rationaliseret til et HEJ!!. Nogen begræder det – andre synes det er herligt. Og vi bruger det efterhånden stort set alle sammen.

Noget andet, som er endnu nyere end HEJ! er jo alt det her med: ’ha’ en god aften’ – ’god weekend’ – ha en god dag. Alt sammen meget fint og meget positivt.

Selv bruger jeg ikke de udtryk så meget, men den eneste der næsten kan gi’ mig myrekryb det er den her: ha’ en fortsat god dag’. Den er naturligvis også høfligt og positivt: men sådan sagt hen over disken eller ved kassen i supermarkedet, så er den altså lidt for tæt på. Og det er noget med en måske misforstået omgangstone. Nogen gange ku’ jeg ha lyst til at sige et eller andet tilbage, men man bryder sig ikke om at gøre modstand mod noget, der er ment som en høflighed.

Men det, at vi møder hinanden med gode omgangstoner – om de så er gamle eller nyere – så betyder det lidt det samme, som når vi modtager velsignelsen i kirken.

Og så er der det gode gamle håndtryk – et symbol, der følger en hilsen. Hvis man går tilbage til håndtrykkets oprindelse, og jeg ved ikke, hvor langt, man skal tilbage i tiden, men så opstod det fordi man havde behov for at vise hinanden når man mødtes, at man ikke bar våben og havde fredelige hensigter.

En flot betydning – og et flot symbol.

Det bliver så mere og mere almindeligt at man giver hinanden et kram. Det kan så nogle gange være lidt svært at hitte rede i, hvem man er på ’kram’ med og hvem man er på ’håndtryk’ med.

Men under alle omstændigheder er det et kærlighedssymbol. Næstekærligheden fejrer store triumfer – kan man sige.

Men håndtrykket og kram’et har jo stadigvæk noget af dette afvæbnende over sig.

Og det afvæbnende ligger jo også i det, vi kalder velsignelse. Når vi hilser hinanden med gode høflige ord, og det følges af et godt symbol – som f.eks. håndtrykket eller en krammer, så betyder det jo, at vi ønsker for hinanden at der må ske de ting, som kan give liv og vækst og fred iblandt os.

Og lad mig så til slut minde om de ord, vi siger, når vi slutter en gudstjeneste eller en kirkelig handling:

”Herren velsigne dig og bevare sig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred”.

Tænk hvis præsten bare sagde: Og det var hvad vi havde valgt at præsentere jer for ved denne gudstjeneste .. Hej med jer!! – Ka’ I ha en fortsat god dag!!

Det er måske ikke helt lige meget, hvordan en velsignelse bliver afleveret.

- Og vi kan sådan set sige, at den allerførste velsignelse, den fandt sted, da der i tidens morgen blev sagt: Lad der blive lys!

For lyset og dermed varmen er jo livets vigtigste betingelse – i bredeste forstand.

- Og så vil jeg slutte med at ønske jer alle en velsignet julemåned